Middelfart modeljernbaneklub

Du er her: Hjem > Klubben > Vedtægter

Vedtægter

 

 For Middelfart modeljernbaneklub

§1 Navn:

a)       Foreningens navn er ”Middelfart modeljernbaneklub”, forkortet ”MdMJK”

b)       Foreningens hjemsted er Middelfart kommune, adressen er til alle tider den siddende formands

 

§2 Formål :

a)       At anlægge en modelbane primært i digital jævnstrøm (DCC)

b)       Udbrede interessen for tog, model og rigtige jernbaner

c)       Afholde faste klubaftener mandag og torsdag, kurser, ture og foredrag

d)       Klubben skal være medlem af DMJU

§3 Medlemmer:

a)       Alle Tog interesserede over 12 år kan søge om optagelse i foreningen

b)       Der er 4 slags medlemskab:

a.       Aktiv: faste medlemmer, der både bygger og kører på banen

b.       Aspirant: Alle interesserede der søger om optagelse, Skal ses an inden optagelse. Under aspirantperioden, foregår al oplæring og alt arbejde under opsyn af et aktivt medlem. Aspirantperioden kan maks. Vare 3 mdr. Aspiranter er ikke stemmeberettigede ved generalforsamlingen

c.        Sponsor: Enkeltpersoner, firmaer, klubber der ønsker at støtte foreningen. Støttemedlemmer bygger og kører ikke på banen, men der vil blive afholdt en årlig præsentationsaften med gennemgang af anlæg og projekter. Støttemedlemmer er ikke stemmeberettigede ved generalforsamlingen

d.       Passiv: Aktive medlemmer, der af forskellige årsager ønsker en pause fra foreningen, kan gå over som passiv i ubestemt tid. Passive medlemmer kan ikke bygge eller køre på banen. Passive medlemmer kan ikke have materialer stående i foreningens lokaler. Passive medlemmer er ikke stemmeberettigede ved generalforsamlingen

§4 Kontingent:

a)       Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen

b)       Kontingent er som følger:

a.       Aktiv : 100,- /mdr.

b.       Aspirant : 50,- /mdr.

c.        Sponsor : Giver efter lyst og evne

d.       Passiv : 50,- /mdr.

c)       Kontingentet betales forud.

d)    Kontingent ved udmelding / udelukkelse vil ikke komme til udbetaling.

 

§5 Udelukkelse:

a)       Hvis et medlem kommer i restance  med mere end 2 mdr. kontingent kan medlemskabet opløses uden videre anledning.

b)       Et medlem kan af bestyrelsen udelukkes fra foreningen, hvis medlemmet ved omtale eller handling skader foreningens interesse eller anseelse

c)       Et medlem kan af bestyrelsen udelukkes fra foreningen, hvis medlemmet efter grov misligholdelse af klubbens anlæg, eller efter gentagne irettesættelser fra bestyrelsen

§6 Foreningens ledelse:

a)       Foreningen ledes af en bestyrelse på 5  medlemmer, der vælges af generalforsamlingen. Det drejer sig om formand, næstformand, (kasserer), (sekretær) og suppleant.

b)       Klubben tegnes af formanden. I dennes fravær af næstformanden.

c)       Kassereren afholder de for klubbens administration forbundne udgifter. Alle øvrige udgifter afholdes efter bestyrelsens godkendelse. Kassereren fører foreningens regnskab og er ansvarlig for alle kassebilag

d)       Sekretæren fører foreningens protokol, bogfører indkøbt/foræret materiel og bistår formanden med div. Korrespondance.

e)       Bestyrelsen kan nedsætte en række udvalg til at varetage forskellige opgaver indenfor klubben. Disse udvalg behøver ikke have et bestyrelsesmedlem som medlem

§7 Regnskab / økonomi:

a)       Regnskabsåret følger kalenderåret 1/1 – 31/12

b)       Kassereren er ansvarlig for at kontingent opkræves, at kassen stemmer og at have et regnskab liggende klar til gennemsyn mod forlangende

c)       Indkøb af materiel til projekter, skal godkendes af bestyrelsen.

§8 Ejerforhold:

a)       Alle registrerede anlægsaktiver er klubbens ejendom.

b)       Rullende materiel står hvert enkelt medlem selv for at anskaffe og bruger dette på eget ansvar

c)       Effekter der er registreret som klubbens ejendom, kan ikke forlanges tilbage af en evt. giver

§9 Revision:

a)       Den ordinære generalforsamling vælger 1 revisor for 1 år ad gangen.

b)       Det er revisorens ansvar at regnskabet bliver gennemgået inden generalforsamlingen

§10 Generalforsamlingen:

a)       Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed

b)       Ordinær generalforsamling afholdes hvert år senest i Marts måned

c)       Generalforsamlingen bekendtgøres medlemmerne via mail OG på foreningens hjemmeside

d)       Generalforsamling indkaldes med mindst 21 dages varsel

e)       Afstemning sker ved simpel håndsoprækning. Dog skal afstemninger foregå skriftligt, når mindst 10% af de tilstedeværende stemmeberettigede ønsker dette

f)         Hvis der er flere kandidater til bestyrelses poster, kan afstemningen ske skriftligt

g)       Alle afgørelser træffes ved simpelt flertal. Forslag til afstemning der ender uafgjort bliver forkastet. Lovligt varslet generalforsamlinger er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal stemmeberettigede medlemmer

h)       Dagsorden for Generalforsamling:

a.       Valg af dirigent

b.       Valg af stemmetællere (mindst 2)

c.        Årsberetning ved formanden

d.       Revideret årsregnskab ved kassereren

e.       Indkomne forslag

f.         Budget for næste år (skal rettes til efter afsnit e.)

g.       Valg til bestyrelsen:

                                                                                               i.      Ulige år: Formand og kasserer

                                                                                             ii.      Lige år : Næstformand, sekretær og bestyrelsesmedlem

                                                                                            iii.      Valg af revisor

            h. Evt.

                             i)   Forslag der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt

                                  være sekretæren i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen

                             j)   Detaljeret dagsorden med indsendte forslag skal sendes til foreningens

      stemmeberettigede medlemmer, senest 7 dage før generalforsamlingen

k) Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen eller     

     når mindst 25% af klubbens stemmeberettigede medlemmer indsender skriftligt

     ønske herom

l)   Ved vedtægtsændringer skal 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer

     stemme for forslaget

m) Medlemmer der er i restance overfor klubben, er ikke stemmeberettigede ved

     generalforsamlingen

n) Medlemmer der er forhindret i at deltage ved generalforsamlingen, kan brevstemme

     ved at aflevere sine stemmer, personligt, i en forseglet konvolut til formanden, der

     medbringer denne til åbning ved generalforsamlingen. Konvolutter der bærer tegn

     på åbning inden generalforsamlingen, er ugyldige og skal smides ud

o) Alle beslutninger taget udenfor generalforsamlingen, kan prøves ved

     førstkommende generalforsamling

§11 Foreningens opløsning:

a)       Opløsning af foreningen kan kun finde sted, såfremt dette vedtages på en generalforsamling.

b)       Til foreningens opløsning kræves, at mindst 2/3 af ALLE stemmeberettigede medlemmer stemmer for forslaget

c)       Bestyrelsen sammensætter inden 30 dage efter generalforsamlingens beslutning om opløsning af klubben, et forslag til nedtagning og salg af klubbens aktiver. Dette forslag skal godkendes af klubbens medlemmer på et hertil indkaldt møde og vedtages ved simpelt stemme flertal.

d)       Overskud ved salg af klubbens aktiver, skal gå til godgørende formål

§12 Andre forhold

a)        I tilfælde, hvor disse vedtægter intet foreskriver, tager bestyrelsen beslutninger, med ansvar overfor førstkommende generalforsamling

« forrige  |   top  |   næste »

Powered by CMSimple | Template by CMSimple | Login